Danske Eksaminerede Hundemassører

Hvem sagde hundeliv?

Artikel i Jydske Vestkysten oktober 2003 - Forestil dig, at du aldrig behøvede at gå på arbejde, at du fik gratis massage og i øvrigt arvede millioner af kroner. Tro det eller ej, men det er faktisk et "hundeliv".

Af Claes Holtzmann Senger tlf. 72114215,


 

Forestil dig, at du aldrig behøvede at gå på arbejde, at du fik gratis massage og i øvrigt arvede millioner af kroner. Tro det eller ej, men det er faktisk et "hundeliv".

Hvis du havde fire behårede ben, en ånde som en Gammel Ole og en gavmild ejer, kunne du også leve et herligt hundeliv. Men i øjeblikket er det forbeholdt landets mest forkælede hunde. Sidste år arvede Dyrenes Beskyttelse 26 millioner kroner ifølge Ekstra Bladet, og nu har regionens første hundemassør slået dørene op til sin klinik i Kolding.

Mette Kildemoes Dahl er den første autoriserede hundemassør, der åbner en klinik i Syd- og Sønderjylland. Efter et 360 timers intensivt kursus og en bestået eksamen er hun parat til at massere ømme vovser med stress eller gigtsymptomer.

Og vi skal heller ikke glemme, at de kære kræ i forvejen slipper for lønslaveri og har folk til at samle deres efterladenskaber op for dem. Den kritiske læser vil sikkert sige: Hov, hov! Hvad med de stak- kels "skilsmissehunde"? Men dem har Dyrenes Beskyttelse også tænkt på.

- Ikke mange tænker over, at familiens hund eller kat ligesom børnene lider under en skilsmisse, formanede organisationen for nyligt i en nyhedsmail.

Hvem sagde, at det var et "hundeliv" at være vovse i Danmark?