Danske Eksaminerede Hundemassører

Hundemassage - Bente Iversen

Artiklen er skrevet af Dyrlæge Bente Iversen, BIO Dyreklinik - Artiklen er skrevet af Dyrlæge Bente Iversen BIO Dyreklinik. Det er tilladt at bruge dele af artiklen - så længe man skriver hvor det er taget fra.

Massage har været anvendt i menneskeverdenen i årtusinder. Både de gamle grækere, romerne og kineserne har anvendt massage som helbredelse. I vesten har man traditionelt anvendt den anatomiske og fysiologiske baggrund for at give massage - dette drager jeg fordel af, når jeg anvender min dyrlæge baggrund. Hvorimod det i Østen er opretholdelse af balance i energisystemet, som er baggrunden - her anvender jeg min baggrund som alternativ behandler. Ved at anvende både den vestlige og østlige betragtning på massage, får jeg den holistiske syn på massagen.

Hvorfor massere vore hunde

Massage giver en god afslapning af musklerne og dermed et godt velvære. Muskler og sener bliver mere smidige, så hunden får en større bevægelsesfrihed. Derved påføres hunden ikke så let muskelskader ved løb eller spring.

Du kan også massere din hund efter en kraftig arbejdsindsats. Herved masserer du affaldsstofferne ud af musklerne inden de ophobes og derved forebygge træningsskader.

Massage er også godt til ældre hunde, som har fået problemer med hofterne eller når gigten har meldt sin ankomst og musklerne begynder at blive mere slappe. Massagen kan da give hunden et bedre liv med færre smerter og styrke muskulaturen

Ved jævnlig massage gennemgås hunden og du vil hurtigere finde småting og få det behandlet i tide. Ved massagen må vi ikke overse den gode kontakt, som der kommer mellem dig og din hund.

Massagens effekt

Ved massage påvirker du også de indre organer, så der kommer mere gang i peristaltikken, blodcirkulation, lymfesystemet og afgivelse af væske fra bindevævet. Herved øges udskillelsen af affaldsstoffer både gennem tarmsystemet og nyrerne. Dette hindrer forstoppelse der kommer en mindre tendens til væskeophobning i bindevævet.

Den øgede blodcirkulation medfører at der kommer hurtigere ilt og næring ud til cellerne og at affaldsstoffer og kuldioxid hurtigere udskilles. Dette medfører også, at nyt væv hurtigere opbygges.

Ved påvirkning af hormonsystemet stimuleres immunsystemet, hvilket giver øget modstand imod sygdomme. Påvirkningen af hormonsystemet giver også en afslappende effekt på nervesystemet. Påvirkning af receptorer i blodkarrene medfører at blodkarrene udvides. Ved denne udvidelse fås lavere blodtryk og dermed en mindre stresset og mindre nervøs hund.

Ved massage frigives endorfiner fra kroppen. Endorfiner en stoffer som ligner morfin, og virker som disse smertestillende.

Der er også en energiforsyning til alle hundens celler. Denne energiflow påvirkes selvfølgelig også ved massagen. Hunden undgår ophobninger af energi i nogle organer og underskud i andre. Du kan endda ved akupressur eller akupunktur påvirker disse energibaner meget specifikt.

Massage anbefales ikke ved

Du må ikke massere din hund, hvis den har åbne sår, brækkede ben, bløder, har feber, betændelse eller visse kræftformer.

Hud og pels

Hundens hud er meget tykkere end vores, selvom den består af de sammen lag. Desuden er hundens hud løsere end vores er, det giver en helt anden massage end hvis man masserer mennesker. Hunden har desuden hår over hele kroppen, det bør man tage hensyn til, når hunden masseres. Er hundens pels meget filtret, skal den soigneres inden den masseres.

Vær opmærksom på, at hundene smider mange af de døde hår under massagen og at der ofte kommer små skæl, når massagen begynder.

Kroppen

Hunden bærer 75% af vægten på forreste del af kroppen fordi de går på fire ben, hvorimod mennesker bærer hele vægten på hofterne. Desuden har forbenene ingen ledforbindelse med resten af kroppen. Det er altså muskler, som bærer vægten af hundens krop på forbenene.

Det er derfor vigtigt at massere de store skuldermuskler hos hunden.

Energibaner og akupunkturpunkter

Kroppen har 14 store energibaner (meredianbaner). Heraf er der 12 energibaner, som alle er parrede, det vil sige at de er ens på begge sider af kroppen. Desuden er der centralmeredianen som løber i midterlinien langs bugen. Og guvernørmeredianen, som løber i midterlinien langs ryggen.

På et døgn løber energien rundt i disse baner, og energien er på det højeste i en energibane på det samme tidspunkt i døgnet hver dag. For eksempler er der mest energi i lungemeredianen fra 3 til 5 om morgenen.

 

Ved at massere hunden får vi denne energi til at flyde lettere igennem kroppen og undgår energi ophobning eller energiunderskud på energibanerne. Ved store energi ophobninger eller energiunderskud, anbefaler jeg akupunktur.

Hvor energibanerne kommer op til kroppens overflade, er de lettest at påvirke. Dette er akupunkturstederne. Disse kan påvirkes direkte enten med fingertryk (akupressur) eller ved at sætte nåle i (akupunktur).
 

Hundemassageråd

Hav god tid og rigelig med tålmodighed, når du masserer din hund de første gange. Masserer kun et par minutter ad gangen hvis det er en hvalp og kombiner massagen med leg. Du vænner her hvalpen til at blive rørt overalt, så det vil være nemmere for den at blive håndteret af andre. Blandt andet hos dyrlægen eller hundefrisøren.

Tal med din hund med en beroligende og varm stemme under massagen. Reagerer hunden med spændinger, så se hvad det er hunden reagerer på, og aflæs hundens kropssprog. Ros hunden når den slapper af og klø den på dens ynglings steder.

Før du starter en massage, er det nødvendig, at du er i ro og balance med dig selv. Dette kan gøres ved, at du sidder stille for dig selv inden massagen starter eller har en god afslappende musik, som du sætter på hver gang du skal massere. På mine massagekurser starter jeg beroligende musik hver gang mine elever skal massere. Dette er så et tegn til kroppen om at slappe af.