Danske Eksaminerede Hundemassører

Didrik vil gerne masseres igen

Nordvestnyt » Lokalområder » Odsherred 04. september 2009 Af JAN HOLM - Noget tyder på, at politiets hunde fremover kommer på besøg hos hundemassageklinikken Villa Vov i Asnæs. Den første var svært tilfreds med oplevelsen. Didrik stemmer imod damens dybe, bestemte håndtryk på hans tykke, brune pels. Hans lange schæfer-ører stritter bagud i velvære, og han bøjer nakken mod Nanna Lamberths hænder, når de i et roligt tempo ælter hans nakkemuskler. Didriks øjne nærmest svømmer, hans tunge hænger langt ud af munden, men han glemmer helt at trække vejret i al den salighed.

Han er jo n�rmest en muskelhund, siger hundemass�r Nanna Lamberth med et grin.- Didrik er ikke specielt kælen, kun over for min datter. Så jeg er temmelig overrasket over, at han nyder det sådan, siger hundefører Carsten Andersen, der er »far« til den lille, men kraftige schæfer.

- Han er jo nærmest en muskelhund, siger hundemassør Nanna Lamberth med et grin.

Politihunden Didrik er til sin første massage. Den foregår i Villa Vov, Vestervangen 30 i Asnæs.

At Didrik er muskuløs, giver hende er godt materiale at arbejde med. Hun fornemmer hårdheden i musklerne i nakken og ryggen, hofter og hale, når han i flere måneder har kompenseret for en halvgammel knæskade.
Massagen slutter med en udstrækning
Didrik lader massøren »komme til«, også på venstre bagben, hvis muskler er hårde. Tålmodigt lader han hende trykke og løsne musklerne et godt stykke tid, men belastningerne i skuldrene synes han ikke om, at hun rører for meget ved. Han vil ikke ned at ligge på siden, og da han synes, det har været nok for i dag, rejser han sig og får lov at rende ud i haven og tisse af.

Da han kommer ind igen, strækker Nanna Lamberth hans bag- og forben, og Didriks muskler og blodkar er efterhånden godt og grundigt motioneret. Den sidste del af behandlingen er noget, hundeføreren selv kan gøre derhjemme efter en lang arbejdsdag.

- Det er en god idé at strække Didriks ben ud efter en cykeltur. Læg ham ned, tag skiftevis fat om lår og skulder og stræk forsigtigt hans ben, siger Nanna Lamberth og viser Carsten Andersen hvordan.

Det var den første af flere massager

Didrik var den første af politiets hunde, der fik massage hos Nanna Lamberth. Flere er på vej - allerede samme dag har et andet makkerpar en aftale.

Ude på Vestervangen, foran Villa Vov, går Carsten Andersen frem og tilbage med Didrik, så Nanna Lamberth kan se hundens gang, ligesom hun også gjorde inden massagen.

- Han går mærkbart bedre. Han trækker ikke halen til side længere, og han går ikke så stift, men meget pænere, siger hun.

Det bekræfter Carsten Andersen, der senere på dagen slap hunden løs i en hundefold. Didrik løb rundt, væsentligt mindre besværet end før massagen.

Da Didrik kom hjem fra sin første massage, faldt han omkuld og sov.

- Det er ikke sædvanligt. Han var helt færdig, snorksov, siger Carsten Andersen.

Det er ikke sidste gang, Didrik har været til massør.

Se flere billeder.

jaho nordvest.dk